Leverandørkontrakt tildelt på FLIS-genudbud

Det bliver Netcompany IT and Business Consulting A/S, der skal videreudvikle FLIS. Det står klart efter et netop afsluttet EU-genudbud.

KOMBIT har nu gennemført og afsluttet evalueringen af tilbuddene på genudbuddet af FLIS (en fælleskommunal løsning til benchmark- og ledelsesinformation). Evalueringen viser, at Netcompany IT and Business Consulting A/S har afleveret ”det økonomisk mest fordelagtige tilbud”.

På baggrund af evalueringen, agter KOMBIT at indgå kontrakt med Netcompany IT and Business Consulting A/S efter stand still-perioden udløber den 23. januar 2017.

87 kommuner (cirka 93 % af borgerne) har ind til videre tilsluttet sig FLIS. Det er kommunernes it-fællesskab KOMBIT A/S, der i samarbejde med KL og kommunerne, står for udbud og projektledelse af løsningen.

KOMBIT ser frem til samarbejdet med Netcompany IT and Business Consulting A/S og takker samtidig de øvrige leverandører for deres interesse i udbuddet.